Velkommen til min side som er under ombygning

            


Blog

Om best practice i mentorarbejdet

  - Eller 'Den bekymrede mor'

Foto: Egebergfoto.dk

Hvis du arbejder med mennesker, og du er som jeg, så leder du efter den mest effektive og langvarige tilgang til ændringer i dine mentees, medborgere, eller hvad du foretrækker at kalde de mennesker, som er motivationen for at du laver netop den her type arbejde.

Men så kender du måske også følelsen af at være overvældet af de mange forskellige tilgange og metoder der kæmper for at råbe højest i skoven som netop det bedste.

Min tilgang har i flere år været at gå med de undersøgelser der viser at det er lige så effektivt at gå til psykolog som at tale med en empatisk og lyttende ven.

Og det er da også rigtigt at relationen og den terapeutiske alliance i mange tilfælde er altafgørende for at mennesker overhovedet gider at indgå i udviklende processer med os der byder ind med alle vores talenter. Jeg har kun mødt få undtagelser til denne ‘sandhed’.

Men en god relation, koblet med ‘best practice’ vil jeg nu vove at påstå er den bedste måde at hjælpe andre videre i deres liv.

Det gælder både for mentorer, psykologer og andre i beslægtede brancher.

Og nu er jeg nødt til at sige det uden omsvøb: Den metakognitive tilgang er bare bedst!

Traditionel psykoterapi og kognitiv terapi opererer nemlig slet ikke i samme grad på det metakognitive niveau.

Tilgangen til den bekymrede mor

Et godt eksempel fra den metakognitive teoris ophavsmand Adrian Wells, er moren der beklager over for sin terapeut at hun hele tiden spekulerer på om hun er en ‘god nok mor’, og bekymringen om det, stresser hende så meget at hun har svært ved at fungere i dagligdagen.

I kognitiv terapi ville man gå ind i tanken og bede morens komme med beviser for at hun skulle være en dårlig mor, og dernæst vende hendes bevisførelse 180 grader, og bede hende om at finde beviser for at hun var en god mor.

Herefter kunne hun sammen med terapeuten lave en syntese af de to rækker af bevisførelser, og finde frem til en mere realistisk tanke, måske i retning af “Jeg gør ikke alting optimalt, men jeg gør mit bedste ud fra de evner og rammer jeg har, og derfor er jeg en god nok mor…”.

Når man går metakognitivt til værks vil moren blive bedt om at forholde sig til hvorfor det er så vigtigt at bruge flere timer på at spekulere på hendes bekymringstanke. Dernæst vil man gennemgå de strategier hun bruger for at cope med tanken og belyse hvordan de strategier typisk er med til at fastholde fokus på bekymringen.

Som prikken over i’et vil man lære hende en effektiv fokusøvelse, der er designet til at hun kan komme ud af sit hovede og med tiden lære at fokusere på alt det der giver glæde og mening i hendes liv.

Kognitiv vs metakognitiv tilgang

I den kognitive tilgang befinder man sig på det operationelle niveau. Det betyder at man gør det som kvinden egentlig plejer at gøre. Vende og dreje for og imod selve tanken.

På den måde fastholdes fokus på tankens indhold, og hun lærer ikke at hun kan opøve evnen til helt at skifte fokus væk fra bekymringstanken.

Hun lærer heller ikke at det er selve processen med at fastholde fokus over lang tid på hendes triggertanke som gør hende dårlig.

Et fokus der både fastholdes ved at “gumle” på tanken og ved strategier der ikke virker.

Hvis vi nu bruger eksemplet ovenfor på de tanker der kan hindre mennesker i at starte el. fastholdes uddannelse og job, begynder du måske at se hvor effektiv en tilgang det kan være i din coaching af dem.

Det er min erfaring at mennesker der kan motiveres til at arbejde med sig selv på den her måde, både kommer sig hurtigere og med længerevarende effekt, end dem der helst vil tale om de samme problemer om og om igen.

Derfor er min opfordring at du dykker ned i metakognitiv teori til inspiration for både dig selv og dem du støtter.

Følg også med i de artikler og indlæg jeg løbende vil lægge ud om emnet.

 

Link til forskning i effekten af metakognitiv terapi vs. kognitiv terapi på angst:

https://www.cambridge.org/core/journals/bjpsych-open/article/metacognitive-therapy-versus-cognitivebehavioural-therapy-in-adults-with-generalised-anxiety-disorder/D0099CA2C0936984F4C3BCCE41234511#.XIpwvWwFExY.link

 

 

Læs flere blogindlæg

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.